Slået op d.

Esthers historie del 15

Esthers historie handler i dag om skyggemissioner

Esther har forberedt sig i tre dage og er nu klar.

Hun går til Kongen, selv om hun ikke er indbudt. Hvis hun dør, så dør hun. Hun er modig og ved der er noget højere på spil.

Esther udviser stor dygtighed, strategiske evner og timing, for hun vælger at inviterer Kongen til middag – og vi ved jo fra tidligere, at han aldrig siger nej til en fest.

se klippet fra “One night with the King”

Kongen beslutter sig for at komme til hendes fest og dermed er Esther næsten i mål med hendes amodning. Vi nærmer os klimaks i historien – men ikke helt endnu.

I historien er det et tilbagende plot, at karaktererne må vælge mellem den større og udfordrende vision og et mere behageligt alternativt, som er meget mere sikkert, men ikke det rigtige at gøre – vi kalder dette alternativ for skyggemissionen.

Haman, kongens rådgiver, har en skyggemission, som hedder – MERE. Mere velstand, mere magt, mere bifald, mere succes – og når man lever for sin skyggemission, er det aldrig nok. Tilsvarende bliver Esther tilbudt en skyggemission – nemlig at leve i sikkerhed som en smuk dronning. Men hun vælger at kæmpe for sit folk i stedet.

Hvad er din skyggemission? Hvad er dit behagelige og sikre alternativ?

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail
Slået op d.

Esthers historie – del 14

Vi er i gang med at fortælle Esthers historie i 24 afsnit

Esther har besluttet sig for at gå til Kongen og bede om nåde for sit folk.

Før hun træder frem, vælger Esther at trække sig tilbage i tre døgn med sine nærmeste venner for at faste. Et lidt mærkeligt valg vil man måske tænke i dag. Specielt når man tænker på, at hele hendes folk står til udryddelse – hvorfor så vente i tre dage?

Esther trækker sig tilbage for at forberede og fordybe sig inden den endelige konfrontation. Hun søger hjælp i noget større og hun får støtte fra sine nærmeste for hun ved, at hun ikke vil kunne gå i egen kraft.

Hvad gør du for at forberede dig før dine kampe? Og hvem er dine nærmeste, der kan støtte dig?

Facebooktwitterpinterestlinkedinmail